Velkommen indenfor i dette aldeles velholdte hus, som fordeler sine 133 m2 over et plan og egner sig perfekt til familien.
Ejendommen er en velindrettet sag fra 1973, som tydeligt er vedligeholdt og passet på siden opførelsen. Kendetegnet for byggeåret er funktionelle planløsninger, gode materialer og et behageligt lysindfald. Det er også præcis det, I oplever, når I bevæger jer rundt i hjemmet, som fordeler sig med tre gode soveværelser, et gæstetoilet, stort badeværelse med badekar og bruseniche, et køkken med tilhørende vaskebryggers og en stor vinkelstue. Her er en oplagt mulighed for at åbne op mellem køkkenet og stuen, for derved at skabe et åbent og moderne leverum. Der kan også etableres flere værelser, hvis det ønskes, og I får rig mulighed for at sætte jeres eget præg på badeværelset og gæstetoilettet.
Her kan I skabe et hjem, der passer perfekt til jer.
Allerede ved ankomst til adressen falder I for husets charme og den nydelige forhave, som sætter det helt rigtige førstehåndsindtryk. Her suppleres huset af en integreret garage, der giver plads til bilen og kreative sysler. Bagved ejendommen finder I en dejlig have, som ligger perfekt mod sydvest, så I kan nyde solen fra eftermiddag til aften. Haven er præcis som de fleste ønsker: grøn, nem at vedligeholde, privat og så er her et solrigt terrassemiljø, som danner samlingspunkt i udelivet. Ejendommen er løbende vedligeholdt - senest med nyt tag, nye gavle og nye tagrender, der alt sammen er udført i 2020.
De nuværende ejere har boet i huset i mere end 30 år, hvilket blot siger lidt om, hvor skønt området er. Her fraflytter man sjældent, når man først har bosat sig, men der er alligevel en igangværende naturlig udskiftning i beboerne, da flere og flere unge børnefamilier flytter til kvarteret. Beliggenheden er i den grad skræddersyet til et dejligt familieliv, for her er kort afstand til skole og daginstitutioner og så ligger Fiskergården og rideklubben lige på den anden side af gaden, så I faktisk kan nyde synet af vrinskende heste fra huset. Lige rundt om hjørnet har I et dejligt naturområde med en sø, og I skal heller ikke mere end en gåtur fra hoveddøren, før I når de lokale handlemuligheder. Her vil I elske at bo.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.