Plads, muligheder, fleksibilitet og livsudfoldelse. Disse er blandt nøgleordene for denne landejendom, der vil imponere jer, så snart I træder ind af døren. I hjemmet er der nemlig kræset om detaljen med sirlige materialevalg og flotte elementer; bl.a. udmærker huset sig med eksklusive, massive egetræsgulve i rudemønster. Den kvalitetsbevidste stil fortsætter i Svane-køkkenet fra 2015, der har hårde hvidevarer fra Siemens. Trods hjemmet fremtræder i en yderst moderne og nutidig stil, er der bibeholdt landlige elementer såsom de blotlagte bjælker i stuen – hvor der tilmed er loft til kip. Hele hjemmet har en åben planløsning med direkte forbindelse mellem stue, køkken og bryggers – hvilket skaber en lys og rummelig atmosfære. Sidst kan det fremhæves, at flere af ejendommens rum har indlagt gulvvarme.
EJENDOMMEN
Landejendommen er opført i 1890 og var faktisk én af områdets største gårde i sin tid. Hele boligen er gennemrenoveret bl.a. med vinduer fra 2015 og tag fra 2010. Udover stuehuset er der udhuse til ejendommen – heriblandt et fantastisk orangeri i haven, der er med til at forlænge sommeren. Derudover er der gode udbygninger med mulighed for hobbyrum, landbrug, stald mv. Hjemmet henvender sig derfor til kvalitetsbevidste købere eller livsnydere, der drømmer om god plads til at udfolde sig.
OMRÅDET
Landejendommen er beliggende cirka 8 km vest for Randers C i den lille by Øster Bjerregrav, der har et super aktivt lokalmiljø. Kun få hundrede meter fra dørtrinnet finder I boldklub, fitness samt Bjerregrav Skole – og det nærliggende motorvejsnet gør kørsel til Randers, Aarhus og Aalborg super nemt. Området omkring Øster Bjerregrav byder på flot natur, særligt eftersom landskabet er kuperet og byen ligger højt. Få km fra dørtrinnet ligger Fussing Sø samt naturområdet “Bjerregrav Mose”, hvor mosehuller, enge, åer samt et rigt dyreliv pryder landstrækningen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.