På Kobbersmedevej 34 udbydes denne velholdte villa til jer, der ønsker godt med plads til at udfolde sig i et roligt og dejligt område tæt på grønne arealer og Randers' indbydende byliv.
Huset består af ét veltænkt plan med en planløsning, som rummer en god fordeling mellem privatliv og samvær. I husets ene side ses fire værelser, et rummeligt badeværelse, et gæstetoilet og et bryggers, alt imens den modsatte ende består af en stor vinkelstue og et køkken med plads til spisebord og stole. Hjemmet er dejligt lyst og indbydende takket være de brede vinduespartier, hvorfra solen kan skinne uobstrueret ind og ud over alle overfladerne. Boligen er hertil fint vedligeholdt, hvor både køkkenet, badeværelset blev udskiftet omkring 2012, og de to sidstnævnte rum har implementeret gulvvarme. Der er ligeledes taget hånd om alle de praktiske elementer, da både værelserne og gangarealet rummer skabsplads, alt imens de nødvendige hårde hvidevarer kan findes i køkkenet og på badeværelset. Der er alt i alt tale om et hjem, som er helt indflytningsklart, hvad end der er tale om børnefamilien eller parret i flere af livets faser.
Villaen er opført i 1968 med en gulmuret facade, hvidrammede vinduer og et mørkt tegltag, som er blevet udskiftet i 2012. Med til huset hører desuden en rummelig garage og en skøn have med fin beplantning og hele to terrasser, hvoraf den ene er overdækket. De ydre arealer giver jer rig mulighed for at nyde fritiden i det fri, samtidig med at de velfriserede hække giver jer både ro og privatliv fra omgivelserne.
I bosætter jer i et roligt villakvarter med en bred beboersammensætning, hvilket skaber et godt nærmiljø, hvor der er tænkt over alle detaljerne. I har gå- og cykelafstand til alle hverdagens fornødenheder, alt imens Doktorparken, Randers Stadium og Water & Wellness Randers alle sørger for hhv. grønne, rekreative og sjove aktiviteter for hele familien.