Vi befinder os på Møllevej 14 i Neder Hornbæk, mindre end 15 minutters kørsel fra Randers Centrum og 2,5 km fra skov og golfbane, hvor I kan nyde et afbræk i dagligdagen. Ja, her skal I hverken undvære byens bekvemmeligheder eller naturens idyl, for I har det hele inden for bekvem afstand, særlig pga E45, som ligger to minutter herfra uden at I er generede af trafikken - på adressen er der ingen støjgener. De daglige indkøb kan klares til fods, og børnefamilien kan glæde sig over, at de yngste kan cykle i skole på fem minutter uden at krydse store veje.
På adressen står en klassisk og flot vedligeholdt villa og venter på nye ejere. Ejendommen fordeler sig over 1 plan, inklusiv en kælder med tre disponible rum, hvor I kan sysle med gør-det-selv-projekter i værkstedet, invitere venner på kolde forfriskninger i baren eller indrette den “herrestue”, som manden i huset altid har ønsket.
Stueetagen er velindrettet og hver eneste m2 er udnyttet helt optimalt. I får tre gode værelser og nogle skønne leverum i form af køkken-alrum og to stuer med blottede bjælker og et gennemstrømmende lysindfald. Køkkenet er fra Multiline og er yderst velholdt. Her er der plads til familielivet og større begivenheder, mens de tre værelser giver mulighed for, at børnene kan trække sig tilbage på egne værelser. Af praktikalitet kan I glæde jer over, at her er et velindrettet vaskebryggers, et gæstetoilet og et badeværelse med badekar og separat bruseniche, som bidrager til den gnidningsfrie dagligdag. Huset fremtræder velholdt og indflytningsklart, men der er stadig mulighed for, at I kan sætte jeres personlige præg og skabe et hjem, der opfylder jeres behov.
Vi bevæger os udenfor, hvor haven venter jer med en sydvendt terrasse og grønne arealer. Her skal I ikke bekymre jer om krævende vedligehold, men har I smag for hobbygartneri, så er der også rig mulighed for at slå jer løs med køkkenhaver, blomstrende bede, bærbuske og alt, hvad det grønne hjerte ellers kan begære. Her er der plads til livet - inde såvel som ude.
Velkommen hjem.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her