Fantastiske rammer for hele familien i et lækkert rækkehus, der byder på en fænomenal loftshøjde, masser af lys og lækre, tidløse materialer overalt, er blot et udsnit af de kvaliteter, I har i vente, når I flytter ind her på Mozarts Alle 4D.
Den flotte bolig er opført i 2008 og står stadig knivskarp, som var den ny. Sådan fortsætter det heldigvis, da ejendommen nærmest af så godt som vedligeholdelsesfri og bl.a. er indrettet med solide aluvinduer og kvalitetsbevidste materialer over hele linjen. Der er lækker gulvvarme overalt, og den imponerende loftshøjde kombineret med lysindfaldet sikrer en rummelig og luftig bolig med plads til hele familien.
Fordelt over de 156 kvm får I tre skønne børneværelser, hvoraf den ene er indrettet med en hyggelig hems til opbevaring/puttestunder, samt et stort forældresoveværelse med eget luksuriøse badeværelse, der både har brus og badekar. Dertil er der adgang til et fælles badeværelse med brusemiljø. Huset udmærker sig med masser af god opbevaringsplads, og i hjertet af boligen kan I nyde samværet i det åbne opholdsrum, der forener stuen, spisepladsen og et stilfuldt køkken fra Schmidt Køkken!
Der er tale om et moderne enderækkehus fra 2008 med masser af luft omkring sig. Foruden det vedligeholdelsesfrie hus er der både skur og carport at finde på grunden, og dertil får I glæde af en yderst nem have med gårdhavemiljø og en simpel græsplæne med enkelte bede. Desuden har I brugsret til det store grønne fællesareal med legeplads, som breder sig mellem rækkehusene.
Kvarteret her i Over Hornbæk er stille, roligt og fredfyldt med små lukkede veje og nem adgang til både skolen og stisystemerne, som bl.a. bringer jer til golfbanen og til den fremragende natur, der kendetegner området – skønne skove, gåruter og stien langs Gudenåen, som tager jer hele vejen med ind til centrum af Randers. Et frodigt og idyllisk område tæt på naturen!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.