Når man parkerer bilen foran denne villa, lægger man med det samme mærke til de flotte facader, der er prydet med smukke dekorationer omkring vinduerne og indgangspartiet, hvilket giver et charmerende ydre. Villaen ligger i den hyggelige landsby Svinding ca. 15 minutters kørsel fra Randers og E45 samt ca. 30 minutters kørsel fra Viborg centrum. Skolebussen holder lige uden for døren, og i Øster Bjerregrav finder man desuden vuggestue, børnehave, skole og indkøbsmuligheder. I Svinding vil I nyde nærheden til skoven, Fussingø Sø og Fussingø Slot - uanset årstiden. Området har mange skønne gå- og løberuter samt mountainbike-spor, og det hører ikke til sjældenhederne, at man møder en rytter på sin hest, når man bevæger sig rundt i området. Ved Fussingø Sø er der gode bademuligheder udfra den lange badebro samt mulighed for vinterbadning med efterfølgende saunabesøg i den lokale vinterbadeklub. Det er også oplagt at tage picnickurven med og nyde den medbragte mad ved søens borde-/bænkesæt, hvorefter måltidet kan afsluttes med en frisk dukkert.
Den sjælfulde villa har tidligere været byens forsamlingshus, og man kan bl.a. se frem til en overkommelig og ugeneret have og en rummelig villa med plads til, at familielivet kan udfolde sig. Villaen er løbende renoveret og moderniseret, og der er fortsat mulighed for at sætte sit eget præg, såfremt man ønsker det. I stueplan er det centrale rum den hyggelige stue, hvor brændeovnen bidrager med hygge og varme, som sendes godt rundt i villaen. Fra stuen er der desuden udgang til et ældre drivhus, hvor sommeren kan startes tidligt. Det er også i stueplan, at man finder et lyst spisekøkken med spiseplads, den brede entréindgang, badeværelset samt et rummeligt bryggers med vaskefaciliteter og god plads til opbevaring. Førstesalen er indrettet med et soveværelse, 2 børneværelser samt et stort repos med flere anvendelsesmuligheder. Udenfor venter en ugeneret hyggelig have med frugttræer, og en græsplæne med plads til leg samt et hyggeligt terrasseområde. Til villaen hører tillige en garage og et værksted med opbevaringsplads.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.