På en blind rolig vej i et yderst populært område med Randers Golfbane som nabo ligger denne flotte og anderledes villa, der er opført i 3 sektioner, der giver et spændende udtryk. Området er et rigtig godt børnemiljø. Her kan børnene selv gå til skolen og komme omkring på egen hånd til vennerne. Der er grønne friarealer og legepladser og om kort tid står det nye idræts- og kulturcenter færdigt med en bred vifte af idrætsgrene. I det nære miljø er der ligeledes pasningstilbud og indkøbsmuligheder.
Naturen ligger lige uden for døren, og her er mange gode gå- og løberuter, ligesom man kan hoppe på sin mountainbike og køre videre ud i skoven forbi den smukke golfbane. Denne gennemtænkte villa er opført i 2009 og den udmærker sig ved, at være rigtig godt indrettet, så den passer godt til familielivet. Arkitekturen har tilladt gode loftshøjder, og i lofterne er der valgt bl.a. troldtekt og akustiklofter. Generelt er der en skøn rumfornemmelse og godt med albueplads. Der er valgt godt gedigne materialer med klinker og trægulve og HTH har leveret elementer til både køkken, badeværelser og bryggers, så der er en god rød tråd i materialevalgene. Hjerterummet er uden tvivl det åbne køkken-alrum i delvis åben forbindelse med stuen. Her er god plads til madlavningen i det praktiske køkken, der er opført med grebsløse fronter og en praktisk granitbordplade. Der er videre udgang til en lækker solrig terrasse, der ligger mod syd.
Villaens øvrige indretning byder på en forældreafdeling med soveværelse, badeværelse og et værelse, der er oplagt som småbarnsværelse eller kontor. Den øvrige del består af entréområde, et badeværelse med badekar, 2 værelser og et praktisk bryggers. Herfra er der udgang til en overdækket østvendt terrasse. Fra bryggerset kan man gå ud i den store garage, hvor gulvvarmen er ført med ud. Her er god plads også til at holde fest og LAN-party m.m. ligesom der er et godt disponibelt rum. Uden for venter der en nem have, der er omkranset af en høj hæk, så her kan I opholde jer i meget private og ugenerede rammer. Til villaen hører tillige et skur.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.