I kan flytte direkte ind og folde tilværelsen ud i rammerne af denne dejlige bolig, for I overtager nøglerne til en velindrettet etplansvilla, der bærer præg af løbende opdateringer, så den står helt klar til en ny familie - og det kan være alt fra parret til børnefamilien eller de unge førstegangskøbere, der finder hjem her på Rørsangervej 28. Det er nogle lyse, indbydende rum, I møder på jeres vej gennem huset, og pladsen er udnyttet til punkt og prikke, så 101 kvadratmeter bliver til både en entré, et bryggers, et nydeligt badeværelse, tre reelle værelser og det store, åbne opholdsmiljø, som de fleste familier drømmer om. Her er nemlig plads til både hverdagsstunder og familiefester, når I enten mødes over madlavningen i det stilrene køkken eller til en fødselsdag omkring et langbord i stuen. Brændeovnen vil sprede varme og hygge på mørke vinterdage, mens terrassedøren åbner op til udelivet, når sommeren melder sin ankomst.
Det er en yderst velholdt rødstensvilla, der tager imod jer hjemme på Rørsangervej 28; huset er fra 1980, og det har selskab af både en carport, et udhus og en herlig have, som orienterer sig perfekt mod syd. Der er derfor garanti for sol, når I fremover slår jer ned på fliseterrassen i sommervejret, og senere på året kan I stadig nyde udsigt til havens omgivelser, når I rykker ind i rammerne af den dejlige udestue, som tilfører boligen nogle lyse bonuskvadratmeter.
Jeres hus placerer sig i en tryg og rolig kulisse på et lukket vænge i Øster Bjerregrav; en aktiv by kun et kvarters kørsel fra centrum af Randers. Her bliver I en del af en engageret lokalbefolkning, der holder gang i et rigt foreningsliv, og så byder byen på alt, hvad I har brug for i det daglige; heriblandt skole, indkøb, pasningstilbud og idrætsanlæg. Det hele omgives af naturskønne rammer, for I bliver naboer til åbne marker og Fussing Sø, så frisk luft venter få skridt fra hoveddøren.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.