Drømmer du om at bo fredeligt og naturskønt, men samtidig nær alle byens muligheder? Så skal du se nærmere på denne velindrettede familievilla for enden af en lukket vej i eftertragtede Over Hornbæk. Cykelturen ind til centrum af Randers kan klares på et kvarter, men samtidig kan du glæde dig over at bo i rolige omgivelser med et smukt skovstykke i baghaven og en uspoleret udsigt ned over grønne enge og Gudenåen, der bugter sig gennem landskabet. Udsigten kan nydes fra det solvendte terrassemiljø og fra boligens store opholdsrum, og med fire værelser er her god plads til børnefamilien. Den fuldmurede rødstensvilla byder på en velfungerende planløsning samt gulvvarme overalt, og foruden en lys og luftig atmosfære kan du også glæde dig over en række gode opdateringer. Eksempelvis er alle husets spots skiftet LED, mens det store af husets to badeværelser i 2013 blev istandsat med elementer fra Aubo. Der er privat adgang til badeværelset fra soveværelset, og i husets modsatte ende får børnene deres egen afdeling med to værelser samt et badeværelse. Boligens fjerde værelse er indrettet som kontor med indbyggede skabe. Foruden entréen med garderobe samt et praktisk bryggers består resten af boligens 161 m2 af et åbent opholdsområde med et køkken-alrum og en forsænket stue. Det u-formede køkken fra Aubo har hvide, grebsfrie elementer, en elegant bordplade i granit samt ovn i arbejdshøjde. Gulvet er belagt med flotte klinker, som også strækker sig ud i alrummet, og her serveres måltiderne med udsigt over landskabet. I stuen er gulvet belagt med Pergo, og også her kan du nyde udsigten fra de bløde sofaer. Når sommersolen skinner, er det oplagt at trække ud på det sydvendte, ugenerede terrassemiljø, der er udstyret med elektrisk markise. Herfra strækker den nemme haves græsplæne sig ud, og ejendommen fuldendes af en dobbeltgarage med tilstødende redskabsrum, hvor du snildt kan indrette værksted. Fra den lille, lukkede vej er der stisystemer til daginstitution, skole og idrætsfaciliteter, og nærmeste supermarked findes blot 650 meter fra adressen. Køreturen til det centrale Randers er hurtigt overstået, og med nem adgang til motorvejsnettet kommer du også hurtigt videre omkring. Denne velindrettede villa, det fredelige område og den pragtfulde udsigt skal opleves, og vi giver gerne en fremvisning. Kontakt os allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.