I et fredeligt kvarter i Helsted udbyder vi dette rækkehus fra 2014, der som et af de kun to lignende huse i området er fuldmuret. I får en velholdt bolig, der kan blive et dejligt nyt hjem for familien, som ønsker at bo i byen, men stadig med udsigt til naturen, da haven ligger ud til et grønt område med træer.
I får et moderne køkken fra HTH, der er opført i et enkelt, stilfuldt design med hvide elementer og alt i hårde hvidevarer fra Miele. Det ligger i åben forbindelse med stuen og alrummet, så der opstår en samlet afdeling, som naturligt vil blive husets hjerte, hvor familien slapper af sammen og mødes til de fælles måltider. Overalt i boligen er der hvide fuldmurede vægge og pæne Pergo-gulve med gulvvarme, så det vil være ligetil at flytte ind og gøre hjemmet til jeres. Badeværelset er indrettet med en bruseniche og et møblement med god skabsplads. Derudover består boligen af tre værelser, en entré samt et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler fra Miele.
Rækkehuset har en carport med skur, som I også kan tilgå fra haven. Der er etableret en sydvendt, overdækket terrasse med glasfacader og indbygget lys i loftet, så I kan nyde tilværelsen udenfor i sommerhalvåret – også når den lune sommeraften falder på. Terrassen kan også fungere som et drivhus, hvor tomat- og agurkeplanter kan vokse langs vinduerne, og derudover får I en have, der er nem at holde; den består primært af en græsplæne, mens der også er opført et gyngestativ og et skur på grunden.
I vil blive en del af et familievenligt kvarter med legeplads, og ejendommen har en særlig ugeneret placering i området med udsigt til skøn natur. I det hele taget er denne del af Helsted hyggelig at gå tur i – man kan for eksempel bevæge sig ned mod kirken, hvor I finder endnu en legeplads. Den nærmeste daginstitution ligger i gåafstand fra boligen, og I har omtrent fem minutters kørsel til flere indkøbsmuligheder, mens skolegangen foregår på Vestervangsskolen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her