På Ymersvej udbyder vi nu en villa fra 1940 med en skøn sydvendt have, der ligger godt i forhold til solen. Et vindfang skærmer af for vejr og vind ved hoveddøren, der åbner ind til en entre med adgang til husets badeværelse samt stuen. I indretter jer nemt efter lyst og behov i det store opholdsrum med brændeovn, hvor I også får direkte udgang til en hævet terrasse fra 2014. Stueplan byder dertil på et køkken-alrum med masser af plads til spisebordet; her er køkkenet funktionelt og opført med masser af opbevaring samt adgang til kælderplan. I alt råder huset over 138 etagemeter, og kælderen består af et toilet og fire disponible rum, hvoraf det ene vil være et oplagt vaskerum med vaske- og tørrefaciliteter. Desuden har etagen egen indgang udefra.
Haven er hyggelig med mange fine kroge, der inviterer til ophold, når vejret er varmt. På den hævede terrasse kan I nyde solen det meste af dagen, og bag carporten er der etableret et flisebelagt område, som også kan indrettes med havemøbler. Drivhuset skaber de bedste forudsætninger for haveentusiasten, og dertil finder I et redskabsskur på grunden.
I bliver en del af et stille og roligt område med nærhed til alle fornødenheder. Det tager blot få minutter at køre til det nærmeste supermarked, ligesom der også er kort afstand til daginstitutioner og Nørrevangsskolen. Midtbyen kan hurtigt opsøges, når I ønsker at handle i specialbutikker eller besøge en restaurant, og den offentlige transport vil nemt kunne fragte jer rundt i byen med bus. Dertil kan pendlerne komme på motorvejen inden for seks minutters kørsel.
Kontakt os gerne for en fremvisning. Vi glæder os til at introducere jer til ejendommen!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.