Det starter allerede godt. En entré med en gang i forlængelse giver god plads at komme hjem til, og det er også her, at alle husets etager forbindes, og I får varme i gulvet, hvilket også gælder for toilet og badeværelse. Opholdsarealerne finder I i stueplan, hvor et køkken-alrum ligger ud til en sydvendt terrasse. Sydvest har I en stor opholdsstue, hvor en brændeovn og flotte gulve giver huset en hyggelig stemning. I finder det første værelse her, nordvendt og køligt, og et toilet afslutter disse arealer. Ovenpå skal I indrette endnu to store værelser, og de moderne, velholdte elementer er også tydelige i det rummelige badeværelse, som desuden byder på et dejligt lysindfald fra tagvinduet.
Hvis I drømmer om god plads, så er denne gedigne 50'er-villa lige sagen. Kælderen tilbyder jer nemlig gode disponible rum, som rummer mange muligheder. Herfra er der endvidere direkte adgang til carporten, så også bilen kan stå tørt og godt. Ejendommen ligger højt i landskabet, og derfor får I både marker, skov og fjorden i sigte - nyd pausen bedst fra den solrige terrasse. Alt sammen på en pæn grøn og nem grund.
I flytter til Mellerup, der er placeret næsten lige ud til fjorden, hvor der både er færgefart og lystbådehavn. Hils på de andre melleruppere, som gåturen i de grønne omgivelser begynder, og send børnene godt afsted mod Mellerup Friskole og Naturbørnehus bare en halv kilometer fra huset. Samtidig kan I køre til Randers C på et kvarter i bil og 20 i bus, og I kan tilmed nå storbystemning i Aarhus efter 40 minutters kørsel.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.