Omme bag de fuldmurede vægge gemmer et varmt hjem sig, som nu kan blive jeres. Har I siddet med en lejlighed i Aarhus eller Randers og drømt jer mod masser af plads, som børnene kan vokse op på? Så er I kommet til det rette sted.
181 etagemeter samler hverdagen fordelt på to plan. En rød tråd går gennem indretningen, hvor bl.a. de flotte moduler i valnød toppet med bordplader i hvid kompaktlaminat fungerer som stemningsspreder i både køkken, bryggers og begge badeværelser. Det er særligt bemærkelsesværdigt, hvordan der er tænkt langt for at skabe samlende familierum fulde af lys, ligesom hele etagen fyldes med gulvvarme.
Køkkenet er naturligvis udstyret med alt i hårde hvidevarer, mens madlavningen deles op fra spisepladsen af den rummelige køkkenø. Når solen for alvor skinner, kan I åbne dobbeltdørene mod den vestvendte terrasse og invitere naturen indenfor og ovenikøbet nyde godt af den skønne udsigt over markerne. Også fra stuen og køkkenet er der direkte udgang til de udendørs faciliteter.
Dertil kommer det flotte badeværelse og rummelige bryggers, mens kontoret snildt kan konverteres til hobbyrum eller viktualierum efter behov.
Med overetagen får børnene hver sit værelse i gode størrelser, mens forældresoveværelset ligger med to walk-ins og udgang til den vestvendte altan, mens badeværelset runder den indvendige rundtur af med separat brus og gulvvarme.
Huset er opført i 2009 i skagenstil, og med en matchende garage på hele 43 m2 er begge fuldmurede og med sprossede vinduer. Til ejendommen hører en vidunderlig lukket have mod åbne vidder, så I virkelig får grønt at kigge på.
Lokalområdet med base i byens forsamlingshus er fuldt af ildsjæle, som samler børn og voksne. I har få minutter til rutebil og bybus mod Randers, mens der er 5 minutter til motorvej og Randers Storcenter samt en halv time til Skejby.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.