Er drømmen at finde en dejlig lys og rummelig villa med plads til familien både inde og ude, så kan denne villa helt sikkert være interessant at kigge lidt nærmere på. Her får man rigtig meget plads at indrette sig på både i stueplan og i den høje underetage. Villaen er opført i 1949 på en 1.021 kvm stor grund, der er omkranset af en høj bøgehæk og høje dekorative træer. Her bor man tæt på både indkøb, skole, motorvej og byen.
Villaen er løbende vedligeholdt og fremstår i god og velholdt stand. En stor del af vinduerne er inden for de senere år udskiftet, badeværelset i overetagen er renoveret og der er nyere badeværelse i underetagen, der er malet inde og ude, der er for ikke længe siden lagt gulve i en stor del af både over- og underetage og den medfølgende carport er udvidet, så der er plads til 2 biler.
I overetagen træder man ind i en pæn entré, hvor man finder et ældre, men pænt og funktionelt køkken, et renoveret og lyst badeværelse samt et rummeligt værelse. Der er videre indgang til en hyggelig spisestue/alrum med indgang til et soveværelse og også til en stor og lys opholdsstue med hældning på loftet, der giver en god rumfornemmelse. Herfra er udsigt til de omkringstående grønne træer samt udgang til to skønne terrasser, hvoraf den ene ligger mod øst og den anden og største ligger mod vest. Her kan man sidde ugeneret og nyde sommeren i læ af de smukke høje trækroner. Fra spisestuen/alrummet er der via en åben trappe nedgang til underetagen, hvor man træder ned i et stort alrum/familierum. Herfra kan man enten gå ud i en afdeling med et bryggers og et nyere badeværelse eller man kan gå videre ind i en fordelergang, der giver adgang til 2 store værelser og 2 store disponible rum. Derudover er der direkte udgang til garagen under huset. Har man unge mennesker i familien, vil de elske at få lov at få deres egen afdeling i underetagen, hvor de kan være uden at genere nogen. Underetagen er på hele 160 kvm, hvoraf de 64 kvm er godkendt til beboelse.
Uden for er haven anlagt så den er nem at holde. Her er et større græsareal samt frugttræer og dekorative buske.
Med andre ord en stor dejlig bolig med skønt udemiljø og ugenert privat beliggenhed.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her