Hvis I gerne vil give familien en tryg base, hvor børnene selv kan komme omkring via sikre stisystemer, så kan denne velholdte villa i Romalt være noget for jer.
Villaen er opført i 1987 og den udgør 114 velindrettede kvm plus et rigtig godt udhus med masser af opbevaringsplads.
Den ligger på et lukket vænge med et godt naboskab, og haven grænser op til et grønt friareal med bl.a. boldbaner og legeplads, som børnene selv kan gå til. Ligeledes kan de selv gå eller cykle til friskolen og sportsanlægget. I det nære miljø er der både dagplejer, vuggestue, børnehave, forsamlingshus og en Rema1000. Skal man pendle er man hurtigt i både Randers centrum, ved busstoppestedet eller på E45.
Her vil I opleve en villa, der løbende er vedligeholdt, så den fremstår i en pæn stand. Den gennemgik i år 2000/2001 renovering med bl.a. isætning af nye vinduer og døre m.m.
Planløsningen byder på et større spisekøkken med god plads både til madlavningen og til at samles omkring måltiderne. Ved siden af køkkenet ligger den hyggelige opholdsstue. Her spreder brændeovnen varme på en kølig dag, og på de varme dage kan kan gå videre ud på den solrige terrasse mod vest. Fra køkkenet er der udgang til det praktiske bryggers med vaskefaciliteter. I entréen ligger et pænt badeværelse og et rummeligt forældresoveværelse. Også med indgang fra køkkenet ligger der to gode børneværelser, begge med skabe.
Uden for er skabt en lukket og hyggelig have med græsarealer og enkelte bede, der er forholdsvis nemme at holde. Foran og omkring villaen er der anlagt fliser, så man kan gå tørskoet omkring villaen. Der er også plads til at parkere campingvognen eller traileren.
Til villaen hører tillige en carport. En god og gedigen villa, der er holdt godt vedlige, og hvor der er gode muligheder for at tilsætte jeres personlige præg. Er det jer, der skal bo her i disse familievenlige omgivelser, så tag kontakt til os for at høre om mulighederne for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.