Velkommen til Mariesmindevej 16 - en hyggelig, løbende vedligeholdt og spændende mulighed for at investere i et blandet bolig og erhverv. Alt sammen på en stor og dejlig grund ved Over Romalt øst for Randers' byliv.
Der er tale om en matrikel på næsten 4500 kvm med både en stor, grusbelagt gårdsplads og en hyggelig have, som er helt lukket om sommeren, med græsplæne og en 80 kvm stor træterrasse, der mest vender mod syd - alt sammen med en dejlig udsigt over marker og træer.
Ser vi på bygningerne, får I både velholdte hjemlige rammer og erhvervslokaler. Begge fik nyt tag i 2017, hvor selve boligen er gemt fredeligt væk fra vejen, og erhvervslokalerne bliver godt eksponeret fra vejen. Her er både gode garager til bl.a. mekanikeren såvel som håndværkeren, og hertil har I et butikslokale med køkken og gæstetoilet. Sidstnævnte butikslokale har været en stabil fast lejeindtægt igennem de sidste 18 år - måske ser I også værdien af dette, eller måske har I allerede planer?
Selve boligen er både pæn, rummelig og løbende vedligeholdt, og det er på den måde et rigtigt dejligt hjem til familien, der både ønsker et godt udeliv og behagelige, hjemlige rammer. Stueplan byder på et køkken-alrum og videre en dejlig stue med brændeovn og desuden adgang til terrassen. Herudover er der både et stort bryggers og et nærmest lige så stort badeværelse - begge med gulvvarme. I stueplan finder I også to af hjemmets i alt fire værelser. De næste to er ovenpå med både morgenlys og adgang til en altan fra den ene. Sidst men ikke mindst får I en ekstra stue ovenpå.
Alt sammen i et vedkommende nærmiljø med gode stisystemer og en legeplads lige ved, og så er der bare 1 km til Romalt Friskole, Aktivitetshal og børnehave samt en velassorteret Rema1000. I har altså alt til hverdagen, og samtidig er I ikke langt fra naturen som I kan se fra husets vinduer. Tager I cyklen, er der få min. mod skov og vandet langs Randers Fjord. Og nu når vi taler om Randers, så er der ikke engang 5 km til centrum.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.