Det er en sand fornøjelse at udbyde denne flotte villa med en fantastisk udsigt over Randers' naturskønne fjord. I finder villaen på en blind, fredfyldt vej, der er placeret ud til et engdrag og rolige stisystemer.
Foruden den idylliske villavej med en betagende nærhed til Randers Fjord bliver I mødt af en smuk og velpasset bolig. Udefra får I en helt ny gavl på den ene side af villaen samt nymalet træværk. Også haven står særdeles flot, nem at holde og med skønne, solrige terrasser. Særligt den ene terrasse udmærker sig med sin flotte størrelse, hvor hele familien kan samles i både solskin og læ.
Villaen rummer gode kvadratmeter og egner sig godt til den store børnefamilie, men også til den mindre familie eller til parret, der ønsker rigelig plads at udfolde sig på. Boligen indeholder flere gode værelser med skabsplads og fint lysindfald, samt indretningsmuligheder med teenageafdeling i den ene ende af huset. Dertil kommer unikke detaljer som de flotte, buede karnapper på førstesalen og hyggelig hems på begge værelserne i stueplan. Desuden er der gulvvarme i den del af huset, der blev bygget i 1999, altså begge værelser i stueetagen, badeværelse og gang, samt gulvvarme i badeværelset i stueetagen.
I villaen finder I også et flot køkken fra HTH, der fremstår super velekviperet og i pæn stand, med både en quooker samt et amerikanerkøleskab. Derudober er der en stor spisestue med udgang til havens solfyldte terrasse. Den store opholdsstue på førstesal står ligeledes smukt med højt til loftet, fritlagte bjælker og frit udsyn over Randers Fjord, og her er tilmed en balkon. Villaens hele tre badeværelser er alle lækre og indbydende med alt, man skal bruge.
I befinder jer i den hyggelige by Assentoft, hvor I er tæt på naturen. Her er der vidtstrakte marker lige udenfor jeres bolig, og landskabet er særligt betagende og nærmest malerisk i form og farve. Naturskønne arealer, der emmer af fred og idyl, har I et væld af, og samtidig står byen til rådighed med alt det, I har brug for. Gåafstand bliver jeres nye nøgleord, for der er ikke langt til hverken nærmeste daginstitution eller indkøbsmulighed. Et område, der har lidt af det hele, og så er der kun 15 minutters bilkørsel til centrum af Randers. Hjertelig velkommen til.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.