Villaen har en samlet boligstørrelse på 120 kvadratmeter, der fordeler sig over to plan. Stueplan indeholder en entré med trappe til førstesalen, og hjemmets køkken-alrum ligger i åben forbindelse. Køkkenet er opført i hvide elementer med god opbevaringsplads, og der er fornuftig plads til et stort spisebord i alrummet.
Fra køkkenet kan det funktionelle bryggers tilgås med vaske- og tørrefaciliteter, et badeværelse fra 2011 med separat brus og gulvvarme samt et gangareal, der forbinder hjemmet med skuret. Hjemmets stue har brændeovn og godt indretningspotentiale med god plads til et stort sofaarrangement og spisebord. På førstesalen er der en repos, der fungerer som fordelingsgang. Her ligger et WC med toilet og vask samt tre store værelser med god skabs- og sengeplads, hvor det ene værelse har en alkove.
Denne gedigne rødstensvilla blev opført i 1939, og her får I kun nabo på den ene side, hvorfor I generelt ligger meget fredeligt og ugeneret. Grunden er på 673 kvadratmeter med bl.a. carport, store skure med god opbevaringsplads samt en sydvendt terrasse. Fra terrassen kan I se ud over haven med flagstang, god plads til leg, højbede og forskellig beplantning. Dette hjem henvender sig til børnefamilien eller førstegangskøberne, der er klar til at skifte lejligheden ud med hus og have.
Assentoft er en attraktiv forstad beliggende otte kilometer øst for Randers. Byen har lidt af det hele med 350 meter til SuperBrugsen, 650 meter til Netto og mellem disse to dagligvarebutikker ligger både en lægepraksis og et apotek. Der er gode busforbindelser langs Storegade, og børnefamiliens hverdagen kommer til at glide med få minutters kørsel til Assentoftskolen og Assentoft-Hallerne samt vuggestuer og børnehaver - desuden tilgår I nemt motorvejen via omfartsvejen. Der er skov tæt på hjemmet, og I kan køre til Randers på et kvarter, hvor bylivet kan opleves.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.