Tag med til Thetisvej 40, der giver børnefamilien lys og luft omkring sig med den gode loftshøjde, fordelagtige planløsning og moderne udtryk med loftspots samt gulvvarme overalt. Her kan livet udfolde sig i fredelige omgivelser uden det store vedligeholdelsesbehov i nærmeste fremtid.
Indendørs indeholder planløsningen en separat forældreafdeling og en separat børneafdeling, en entré, et bryggers, et viktualierum, en opholdsstue og et køkken-alrum. Gennemgående elementer i hjemmet er klinkegulvene og egeparketgulvet, der giver et harmonisk udtryk.
Hjerterummet vil hurtigt blive opholdsstuen, der er anlagt i et nedsænket plan og er beriget med masser af lys via de store vinduespartier. Yderligere er samværet i fokus i køkken-alrummet, der har et lækkert Tvis køkken samt en eksklusiv granitbordplade ved kogeøen.
I forældresoveværelset er der god skabsplads der er placeret i gennemgang til forældrebadeværelset. Derudover findes der på badeværelset et stort badekar samt en dobbelt håndvask med granitbordplade. Husets tre resterende værelser er alle indretningsvenlige, og på det andet badeværelse fortsætter materialevalget fra master badeværelset. Ydermere får I et funktionelt bryggers med integreret vaskeplads og rigelig opbevaringsplads. I forlængelse af bryggerset er der et nedsænket viktualierum, der er oplagt som vinkælder - så hvad mere kan man ønske sig?
Udendørs fremstår villaen indbydende med sin enkle forhave og garage i samme stil som hovedbygningen. Yderligere består alle vinduer udvendigt af overfladebehandlet aluminum, der kræver minimal vedligeholdelse. I den velanlagte have får børnene rigelig plads at tumle på, og I selv kan betragte den velplejede have, der prydes af blomster og buske. Med terrænforskellen fra terrassen og ned i haven, kan I se frem til en balanceret atmosfære med mange hyggelige kroge, hvor sommerdagene kan nydes til fulde.
Med adressen får I alle hverdagens fornødenheder lige rundt om hjørnet, hvor indkøb blandt andet kan foretages i Randers Storcenter. Yderligere findes skoler og institutioner i cykelafstand fra adressen, og turen til arbejde kan foregå ad E45.
Velkommen hjem!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.