I udkanten af Havndal ligger denne skønne ejendom, hvor der er plads til dig, din familie og jeres interesser. Allerede når man drejer ind ad gårdspladsen, bliver man fanget af en fantastisk stemning og lysten til at sidde i det hyggelige orangeri og nyde et glas vin i aftentimerne eller sin kaffe om morgen.
De store udbygninger giver, med sine mange kvadratmeter, plads til flere muligheder til hverdagens interesser eller evt. opbevaring til sit erhverv.
Selve stuehuset byder indenfor i den smukke hall, hvor der er højt til loftet og en flot kvartsvingstrappe, der fører op til første salen. Underetagen er desuden indrettet med et godt lyst køkken, samt et gæstetoilet og et bryggers med direkte udgang til gårdspladsen. Ydermere er der en stor stue og spisestue samt en ekstra stue, der kan evt. kan anvendes til udestue, kontor mv., herfra er direkte udgang til den store flisebelagte terrasse og den smukke park lignede have.
På førstesalen bliver du mødt af et stort repos, hvor pladsen er godt udnyttet med skabsvæg. Herfra er der adgang til ejendommens badeværelse, med hvide klinker. derudover er der adgang til huset fire værelser.
NB! Mulighed for at købe op til 90 m3 brænde samt traktor med tilbehør med i handlen! Der gøres desuden opmærsom på, at det er et Baxi Fastbrændelsesfyr og der er et oliefyr til, hvis man ikke ønsker at fyre med træ.
Ejendommen er beliggende i Havndal, med kort afstand til alt det nødvendige til dagligdagen. Havndal byder nemlig på Dagli'Brugs, 2 frisører, og Danmarksmester i grill, Havndalslagteren v/ Thomas Cramer. Derudover har Havndal Aldershvile, hvor der netop er blevet tildelt en stor sum penge til udvikling af Havndal Sundhedshus - På denne måde sikres Havndal når det kommer til læger og andet sundhedspersonale. Havndal Børneby er stedet hvor dine børn starter i børnehave og senere gnidningsfri overgang til skolen, der går op til og med 6. klasse. Ydermere byder Havndal på masser af sportsaktiviteter med over 400 aktive medlemmer i Havndal Udbyneder Idrætsforening plus alle dem, der deltager i aktiviteterne i de 2 fitnesscentre i byen!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.