Beliggende i et trygt samfund kun ca. 8 minutters kørsel fra Randers og tæt på Spentrup, der har pasningsmuligheder, skole, idrætshal, lægehus og et godt foreningsliv, finder man denne rummelige villa, der ud over en hyggelig og charmerende bolig også består af et yderst velanlagt uderum. Bussen holder lige uden for døren, og den kører også til skolen. Området er naturskønt og her kommer I til at bo med højt til himlen blandt gode naboer, der også tæller flere børnefamilier. Villaen er oprindeligt opført i 1927 og er siden ombygget. Den er løbende renoveret og vedligeholdt og de 206 kvm er fordelt med et stueplan med fælles opholdsområder og en forældreafdeling med walk-in closet, mens førstesalen rummer en stor repos/et multirum, et toilet og 2 gode børneværelser. Køkken-alrummet er villaens hjerterum. Der er både plads til at invitere børnene med i køkkenet når der skal laves mad, ligesom der er god plads i alrummet til at samles omkring måltiderne m.m. Der er udgang til en skøn højloftet udestue med lofter i kip, hvor lyset strømmer ind af de mange vinduer. Et skønt rum med mange anvendelsesmuligheder.
I den hyggelige opholdsstue er der opført en halvmur, der bryder rummet. Her er god plads til sofahygge og videre udgang til et skønt ugeneret og læfyldt terrasseområde, hvor sommeren kan nydes fuldt ud. Skulle vejret drille kan man søge læ under det store overdækkede areal, der har flere indretningsmuligheder og levner plads til, at man evt. kan sove udenfor på de varmeste dage. Der venter også et dejligt lyst og rummeligt badeværelse, der blev renoveret for ca. 12 år siden og som bl.a. indeholder et hjørnebadekar, der indbyder til lange afslappende bade. Af praktiske rum får man et godt bryggers med vaskefaciliteter samt et overdækket indgangsparti, der leder ind i entréen. I uderummet er der udover de gode terrasseområder tillige plads til leg på græsplænen samt gode parkeringsforhold. En virkelig skøn villa til livsnyderen og familien, der gerne vil bo i trygge, landlige og idylliske omgivelser tæt på byens puls.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her