Vil I gerne bo i et stærkt lokalsamfund direkte ud til åbne vidder, så se her.
I Linde kender alle hinanden og mange giver gerne en hjælpende hånd ved behov. Har I skolesøgende børn kan de tage skolebussen i skole. I byen hersker der en dejlig stemning, der understøttes af den smukke gamle kirke, de charmerende bindingsværkshuse og ikke mindst de omkringliggende langstrakte marker og den smukke natur, der er let tilgængelig. Forsamlingshuset er ofte omdrejningspunkt for de mange aktiviteter, der arrangeres året rundt for hele familien, herunder fastelavnsfest, høstfest, julehygge og byfest m.m.
Villaen vi her kan udbyde til salg er en rummelig 2 plans villa, der er meget velholdt. Den er opført i 1966 med 194 kvm fordelt over to plan. Af foretagne forbedringer kan bl.a. nævnes installering af nyt gasfyr for ca. 10 år siden samt separation af kloak- og spildevand.
I bydes velkommen med en præsentabel forhave med ral og en flisebelagt indkørsel, der fører ind til den store garage med el-port. Der er indgang til villaen via både vindfang og bryggers, der begge har indgang til en fordelergang, der giver adgang til et værelse, et badeværelse, baggang med trappe og køkkenet, der er ældre, men funktionelt. Går I og drømmer om et stort køkken-alrum, så kan det lade sig gøre her. Ved siden af køkkenet ligger nemlig den rummelige opholdsstue. Herfra er udgang til en skøn terrasse, der ligger stik syd. På førstesalen træder man op på et rummeligt repos med flere anvendelsesmuligheder. Der er også 4 værelser, der alle har en god udsigt ud over området.
Uderummet er noget ganske særligt. Foran huset har man stemningen af villakvarter og på bagsiden har man fornemmelsen af, at man bor på landet. For enden af hækken begynder markerne og her går køerne dovne rundt. I kan sidde fuldstændig ugenerede på terrassen og nyde den fantastiske udsigt i første parket til naturen. Og, dette med god samvittighed, da haven er nem at holde, da den primært er udlagt med græsarealer og hæk. I haven er tillige opført et mindre redskabsskur.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.