Denne skønne villa på Modesvej 16 i Spentrup tilbyder alle de muligheder, som en familie kunne ønske sig, både til når der skal hygges, når det danske sommervejr skal nydes og når hverdagens faste gang kalder.
Denne bolig er rig på mange gode kvaliteter. Et gennemgående tema er den kvalitet og den velholdte stand, som alting viser, eksempelvis de hvide, fuldmurede vægge, der vil skabe solide rammer om et godt familieliv.
Bevæger I jer ind på badeværelset, træder I på flotte, lyse fliser, der skaber grundlaget for det rummelige badeværelse og dets store, separate bruseniche, som giver en perfekt start på enhver morgen.
Når morgen- eller aftensmaden skal laves, venter et lækkert og moderne køkken med hvide elementer, gennemtænkte opbevaringsmuligheder og en praktisk halvø, der har udsyn mod stuen, hvilket hjælper den gode stemning med at sprede sig. Dét er den hyggelige brændeovn også behjælpelig med.
Fra den brede entré nås jeres soveværelse og børneværelserne, men måske skal det ene af de to børneværelser indrettes til kontor? Her er der mange muligheder.
Afslutningsvist får I et velholdt bryggers.
Når vejret er til det, vil havens terrasse være et yndet samlingspunkt, og til havefester såvel som til den daglige nydelse er den skønne haves grønne græsplæne en fryd. Skulle det have interesse, er der også mulighed for tilkøb af vildmarksbad.
Grunden er på 904 kvadratmeter, og boligstørrelsen er 114 kvadratmeter. Dertil kommer carporten og garagen, der tilsammen har plads til to biler. Op mod hegnet til naboen er der også et brændeskur med plads til cyklerne.
Boligen er bygget i 1981 og har med sine fuldmurede vægge stået flot og sikkert lige siden.
I vil møde et trygt, sikkert og hyggeligt lokalområde i Spentrup, og her kan I få alle fornødenheder opfyldt. Både når der skal købes ind, når børnene skal i skole eller institutioner og ved de periodiske besøg til frisøren, tandlægen, m.v.
Randers, Aarhus, Hobro og mange andre byer kan desuden nås i bil indenfor 15-45 minutter, og I er ikke langt fra smukke Mariager Fjord. Ellers kan I jo nyde de grønne områder i og omkring Spentrup.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.