Det er en rummelig, velplaceret og familievenlig etplansvilla, som vi nu kan byde indenfor på en fremvisning i. Her kan I overtage nøglerne til en simpel og klassisk bolig, der ligger på et lukket vænge med stisystemer direkte til grønne arealer og mod skolen og sportshallen.
Adressen er Provstejorden 4, og her bosætter I jer på en af Spentrups fredelige og trygge adresser. Villaen er bygget i 1977 og udgør en ideel ramme om en god og velfungerende hverdag - planløsningen er nemlig funktionel, og der er en dejlig have, hvor I kan tilbringe solskinsdagene. På den 875 kvadratmeter store grund er der desuden udhus, en mulighedsrig garage, nem beplantning og to terrassemiljøer, som vender mod henholdsvis sydøst og sydvest.
Når I træder ind over dørtærsklen, præsenteres I for et indbydende hjem med et godt lysindfald. Planløsningen byder på hele fem værelser og to badeværelser, er der placeret således, at der er mulighed for separat forældre- og børneafdeling, hvis I ønsker det. Samtidig byder villaens centrum på et stort og tidløst køkken med mulighed for spiseplads og en stor stue, der kan indrettes lige efter ønsker og behov. Boligen fremtræder desuden i en fin og præsentabel stand, men der er selvfølgelig mulighed for, at I kan sætte jeres eget præg.
Ejendommen ligger i et af Spentrups hyggelige villakvarterer, og som vi allerede har nævnt, er vejen blind med direkte adgang til det gode stisystem. Inden for en radius af 1000 meter venter både skole, daginstitutioner og sportshal, og endnu tættere på har I handlemulighederne i både Netto og SuperBrugsen. Hvis I pendler mod nord eller syd, kan I hurtigt koble jer på motorvejen, og der er selvfølgelig heller ikke langt ind til Randers' hyggelige centrum.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.