BOLIGEN
På Læstenvej 6 udbydes en ganske særlig ejendom, som tilbyder en hverdag i særklasse. Her går funktionalitet og kvalitet hånd i hånd, og dertil kommer en enestående beliggenhed, der sikrer privatliv i 1. parket til den smukkeste natur.
Boligens 191 kvm fordeler sig over en god planløsning, hvor der både er plads til samvær og privatliv. Interiøret er tidløst og lysindfaldet er fantastisk; som et ekstra plus har stort set alle rum egen udgang til det store terrassemiljø, som udgør ét af hjemmets mange samlingspunkter i de lune måneder. Huset råder bl.a. over tre store stuer, et køkken, soveværelse, badeværelse, motionsrum med spa samt musikstudie og hjemmebiograf. I soveværelset og stuen på 1. sal er der installeret aircondition. Dertil kommer den stilrene indretning med eksempelvis smagfulde sten på gulve og vægge, ovenlysvinduer og Troldtekt-lofter.
EJENDOMMEN
Villaen er opført i 1948 og er gennemrenoveret i 2010. Den 1.226 kvm store grund er bl.a. anlagt med indkørsel, en stor græsplæne samt flere forskellige terrasser med sol fra morgen til aften – dertil kommer selvfølgelig en stor dobbeltgarage med plads til alt lige fra at nørkle med veteranbiler og motorcykler til et stort værksted til familiens handymand. Som prikken over i’et er der god afstand til nærmeste naboer, hvorfor I kan hygge jer og støje lige så meget, som I ønsker; selvfølgelig med en enestående, naturskøn placering.
OMRÅDET
Beliggenheden følger trop og er noget ganske særligt. På ejendommens vestlige side venter langstrakte, økologiske marker, mens I mod øst har Rejstrup Plantage, hvor de veletablerede stier inviterer til smukke vandreture. Der er heller ikke langt til den nye naturpark ved Fussing Sø og Læsten Bakker – og dermed er der alle muligheder for den aktive familie, der elsker motionsløb, mountainbiking og forfriskende dukkerter.
Vi kan desuden oplyse, at der ikke er bopælspligt, og det betyder, at villaen kan benyttes som flexbolig – fx med funktion som sommerhus.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.