MASSER AF LYS OG DEJLIG UDSIGT. Ejendomme som den på Annavej 7 bliver sjældent sat til salg i Vejgaard, ja, endda i hele Aalborg! I kan derfor have glæde af de 92 kvadratmeter mange år ud i fremtiden, der akkompagneres af den skønneste rummelighed og udsigt over området - perfekt for familien!
OMRÅDE:
På Annavej er vi havnet i hjertet af eftertragtede Vejgaard. Her, i det rolige villakvarter på en stille, lukket vej, bor børnefamilier side om side i trygge omgivelser, som flankeres af alle dagligdagens fornødenheder. Der er således ikke mange minutter selv for korte ben til Filstedvejens Skole og områdets mange gode daginstitutioner, ligesom ungerne frit kan dyrke deres fritidsinteresser i området.
EJENDOM:
Der er tale om en nyere ejendom fra 1990 med klassiske rødstensfacader og matchende tegltag. Med bilen i carporten og store smil på læberne oplever I nu ejendommen for første gang; og haven er noget, enhver kan forholde sig til. Den flisebeklædte terrasse mod syd og vest er perfekt til afslapning med udsigt over området, mens de mindre græsstykker inviterer hunde og børn ud på leg.
INDRETNING:
Indvendigt dominerer lyset. De indflytningsklare kvadratmeter fordeler sig over en anvendelig planløsning med entré, stue, køkken, tre værelser, bryggers og badeværelse; har man brug for mere?
Hjertet er stuen med loft til kip og åben forbindelse ud mod det flotte køkken. Farvepaletten er afdæmpet i lyse nuancer, der fremhæver udsynet over området gennem de store vinduespartier. Køkkenet fungerer som et skønt plus med de grebsløse, hvide fronter og en kontrastfuld bordplade, og der er naturligvis alt i hårde hvidevarer til at lette madlavningen.
Forældre og op til to børn kan indrette sig mageligt i husets tre værelser, der hver især er rummelige og lyse med masser af muligheder. Dertil kommer det praktiske bryggers, mens badeværelset sætter et punktum med separat brus.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.