Gennemført etplansvilla med lys, luft og moderne komfort
En ubesværet hverdag. Lad boligjagten få en god og tryg afslutning i fredelige Frejlev, for nu udbyder vi nemlig en skøn etplansvilla med plads til hele familien. Her gør bolig og beliggenhed hverdagen både enkel og behagelig, uanset om det gælder travle morgener eller afslappede weekender.
Grønt og familievenligt. I bosætter jer i et moderne og grønt villakvarter, der præges af ro, plads og velholdte omgivelser. Alle hverdagens stop kan nås til fods eller på cykel i Frejlev; skole, daginstitution, indkøb og fritidsaktiviteter i form af fodboldbaner og idrætshal ligger inden for en radius af bare én km, mens hverdagens grønne indslag kommer med Drastrup Skov, der nås efter bare et par min. i cykelsadlen eller Frejlev Ruten, som ligger lige om hjørnet. Samtidig har I let adgang til by- og kulturliv, med kun ti km til Aalborgs hyggelige centrum.
En nem og solrig matrikel. En flisebelagt indkørsel og en velplejet, grøn have byder jer velkommen til den nydelige etplansvilla, der med sit moderne udtryk vidner om byggeåret 2016. Bilen parkeres bekvemt i den dobbelte carport, hvorfra I kan tilgå redskabsrummet eller smutte om i haven. Her venter en stor plæne med plads til leg, mens dagens solstrejf kan nydes på den sydvestvendte terrasse. Når vejrprognoserne lover regn, tilbyder den store udestue læ og tørvejr. Udestuen kan bruges året rundt, da den er isoleret og med opvarmning.
Gennemført fra ende til anden. Indendørs fortsætter komforten og de stilrene linjer med 170 veldisponerede kvm. Entréen fordeler et praktisk bryggers, som fører videre til alrummet og en værelsesafdeling med et badeværelse med brus og tre gode værelser – en oplagt afdeling til børnene. Forældrene kan trække sig tilbage i villaens modsatte ende, hvor soveværelset har eget brusebadeværelse. Hertil kommer et femte værelse, som oplagt kunne bruges til kontor eller ekstra børneværelse. I hjertet af hjemmet samles familien i de lyse opholdsrum. Her åbner loftet sig til kip, og gulv-til-loft-vinduer lader dagslyset strømme ind og skaber en åben, indbydende atmosfære.
Økonomien i boligen
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Anders Grøn
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Aalborg Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret