SOM SKRÆDDERSYET TIL BØRNEFAMILIEN. Det bliver den nemmeste opgave for såvel førstegangskøberne som for børnefamilien at finde sig til rette på Møllevej 37, for her kan I folde tilværelsen ud i de dejlige rammer af en velholdt etplansvilla med rigelig plads til familielivet og sol i den store have - alt sammen placeret i villavejens trygge rammer.
OMRÅDE:
Nibe udgør den helt perfekte kulisse for jer med børn - eller jer, der drømmer om familieforøgelse i den nære fremtid. Den hyggelige fjordby har havnen som omdrejningspunkt, og herfra folder gadebilledet sig ud med butikker og byliv. Ikke langt herfra finder I Møllevej, som sætter scenen for jeres fremtidige tilværelse, og det kan I godt glæde jer til, for alt ånder af fred og idyl på vejen, som samtidig ligger tæt på både skøn natur, byens skole, daginstitution og diverse idrætsfaciliteter.
EJENDOM:
Det er en klassisk rødstensvilla fra 1976, der fremover vil sætte scenen for jeres familieliv, og det er en velholdt én af slagsen. Samtidig har villaen selskab af både en carport, et redskabsrum, et værksted og ikke mindst en stor have, for grunden er på intet mindre end 1.038 kvadratmeter, så der er rigelig plads til udelivet, hvor sommerdagene kan tilbringes i solen, i køkkenhaven eller med boldspil på græsset.
INDRETNING:
Når bilen er parkeret i carporten, kan I bevæge jer tørskoet indenfor i bryggerset, som udgør ét af husets to indgangspartier - i entréen kan I fremover byde gæsterne velkommen. Herfra folder den velholdte bolig sig ud med både et gæstetoilet, et badeværelse, tre fine værelser samt nogle dejlige opholdsrum, som kommer i form af spisekøkkenet og den rummelige stue. De sætter kulissen for både hverdagsliv og familiefester, og plads er der nok af, for til slut får I også en skøn udestue, hvis lyse bonuskvadratmeter sætter prikken over i’et. Her kan I tage forskud på foråret og forlænge sommersæsonen, mens I sidder med udsigt til haven.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.