NATURSKØN BELIGGENHED. Ønsker I at vågne op til en ugeneret udsigt til grønne marker, så lang øjet rækker? Ja, så skulle I tage et kig forbi på adressen! Her ligger en lys villa, der giver den store familie masser af plads at boltre sig på både inde og ude. Velkommen!
OMRÅDE:
Fra huset er der blot få hundrede meter til naturoasen Vaarst, hvor I kan nyde utallige gode gåture i det fri. I bosætter jer hertil i et hyggeligt lokalsamfund, og her kommer ungerne ubesværet til skole og børnehave. Købmanden finder I 2,4 km. væk, mens I nemt kører til en god Coop Dagli’Brugsen i Gudumholm. Fra huset kan I hertil køre til alle Aalborgs fristelser på 25 min.
EJENDOM:
Der er tale om en velholdt ejendom fra 1977, der grundet løbende vedligeholdelse og moderniseringer står fuldstændig klar til indflytning. På grunden udfolder sig en stor, ugeneret have, der giver god med plads til leg og aktivitet.
Omkring huset er tilmed adskillige terrasseområder, der giver jer mulighed for at nyde solens stråler dagen lang.
INDRETNING:
Indendørs venter 241 kvadratmeter, og her kan I som familie se frem til et stort stuemiljø, der må sige at udgøre husets hjerte. Her strømmer det ind med lys fra syd og vest, og de store vinduer giver jer tilmed anledning til at gøre rummet endnu større, når I åbner ud til den solrige terrasse. I køkkenet kan I, foruden alle hårde hvidevarer, også nyde en malerisk udsigt til de åbne marklandskaber, mens I laver mad. I rummet er der rigeligt med plads til et spisebord, mens I atter herfra kan forbinde husets inde- og udeliv ved at åbne ud til terrassen.
De resterende kvadratmeter i husets stueplan finder I på en stor entré, et lyst værelse, et bryggers og et badeværelse.
På første sal er fem gode værelser, hvoraf fire af dem har udgang til hyggelige svalegange på hver side. Herude kan I for alvor granske mod den skønne, omkringliggende natur. På første sal er også et stort badeværelse.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her