Velholdt villa i et plan med naturen som nabo
Indflytningsklar bolig i roligt kvarter.
Det er en fornøjelse at byde indenfor i denne lyse og velholdte villa, der byder på flotte kvadratmeter og charmerende detaljer hele vejen rundt. Boligen er lige til at flytte ind i og rummer tilmed en grøn have og et indbydende terrassemiljø. Hele herligheden er placeret i et trygt og fredeligt nabolag.
Med naturen i højsædet
Med denne adresse er I placeret helt op ad skoven, hvilket giver jer en enestående naturbeliggenhed, der emmer af fred og ro og indbyder til gode gå- og løbeture få skridt fra hoveddøren. Samtidig kommer I til at bo i et roligt og børnevenligt kvarter, hvor I også er nær alle hverdagens fornødenheder, såsom skoler, daginstutioner og indkøbsmuligheder. Storvorde er nemlig en hyggelig by med alt hvad I behøver i dagligdagen; og dertil kommer, at I kun har 20 minutters kørsel til Aalborgs rige by- og kulturliv.
Velpasset ejendom med flot have
I kommer til at bo i en harmonisk og velholdt villa fra 1987, som løbende er vedligeholdt, således boligen fremstår i flot stand. Til villaen hører en særdeles velanlagt have, der breder sig med spirende bede og buske, træer og en indbydende terrasse at nyde de solrige dage på. For skyggefulde stunder har I det overdækkede terrasseareal, og til boligen hører desuden et disponibelt rum med mange indretningsmuligheder samt en stor dobbeltgarage med tilhørende værksted.
Tidløse kvadratmeter med hygge
Etplansvillaen byder på en gennemgående flot og indflytningsklar stand med fjernvarme. Her er boligkvadratmeterne fordelt over et pænt og praktisk bryggers med gode vaskefaciliteter, tre lyse og regulære værelser med skabsplads samt et stort og velholdt badeværelse med alle nødvendigheder. Dertil kommer et velekviperet køkken i god og klassisk stand samt to rummelige stuer med mange indretningsmuligheder; den ene stue med en smuk og lysfyldt runding mod haven.
Velkommen hjem!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.