Velkommen til en centralt placeret villa, hvor man har det meste lige indenfor rækkevidde og værdsætter en løbe eller gåtur i området med skoven og vandet tæt ved. Villaen har en rigtig god beliggenhed med gåafstand til Kattegat med strandpromenaden som fører ind til den hyggelige havn, og byen med gode handlemuligheder. Sæbygård skov ligger også i kort afstand.
Huset har udvendigt fået en opdatering med netpudsning, maling og nyere tagrender. Fremstår flot, velholdt og med delvis udskiftede vinduer.
Huset er på 215 etagemeter og med have, der er fint afskærmet med gårdmiljø og græsplæne.
Velkommen til Frederikshavnsvej 43 som byder indenfor i en entre med trappe op til 1. sal. Videre ind ligger stuen som er skøn, rummelig og med et flot moderne gulv med gulvvarme her kan der indrettes både spise - og sofaafdeling, hvor hele familien kan samles til hygge og samvær. Køkkenet er lyst og funktionelt med alt i hårde hvidevarer og med mulighed for spiseplads – fra entreen er der også indgang til køkkenet. Badeværelse med bruseniche og klinkegulv med gulvvarme (el). Værelse med udgang til hævet terrasse, hvor man kan nyde aftensolen og der er trappe ned i haven.
1. salen byder på stort soveværelse, værelse og en mellemgang som fint kan anvendes som et kontor.
Kælderen er indrettet med nedkørsel til tidligere garage, der nu er indrettet til stort disponibelt rum som pt. anvendes til værksted. Fint hobbyrum med masser af skabsplads, vaskerum, tidligere toilet (ej i brug), teknikrum med trappe op til stueplan samt rum med udgang til haven. Her er mange muligheder for indretning af fritidsinteresser eller forskellige hobbyinteresser.
Haven er lukket af med nyere hegn og lidt hæk så både børn og dyr kan boltre sig i haven uden at komme på vejen. Der er flere hyggekroge, hvor man på en dejlig sommerdag altid kan finde solen og sidde ganske ugeneret.
Huset ligger bynært og på en overkommelig grund i Sæby.
Lyder det som noget for dig? så kontakt Nybolig for en fremvisning på 9840 1200
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.