Løbende vedligeholdt villa beliggende i Als - tilbagetrukket og centralt beliggende.
Villaen er opført i 1927 og har et samlet boligareal på 132 kvadratmeter fordelt på henholdsvis stueplan og 1. sal samt et udhus på 45 kvadratmeter der er sammenhængende med boligen. Huset er beliggende tæt på Als kirke - herfra er der nem adgang til Kattegat.
Du bydes velkommen indenfor i stuelan i pæn entré med adgang til rummelig bryggers med megen skab- og bordplads samt vaskefaciliteter, og et disponibelt rum, herudover er der opgang til husets 1. sal, badeværelse med badekar, samt et stort køkken/alrum, hvor der her er god plads til et langbord, hvor familien kan samles om måltiderne, endvidere hyggelig og lys stor stue med udgang til haven.
1. salen rummer fordelergang med adgang til 4 værelser.
Desuden en hyggelig overdækket terrasse, carport med tilhørende skur, med plads til haveredskaber, havemøbler mv.
Huset er beliggende på en 1.091 kvadratmeter grund, omkranset af hæk, pæn anlagt plæne, bede og buske.
Als by byder bl.a. på en rigtig god skole (4.-9. klassetrin), fine pasningsmuligheder, flot multibane, dagligvarebutik, bager, slagter, bibliotek, sportshal, et sundt og aktivt foreningsliv, hvor der holdes flere spændende arrangementer.
Blot 10 minutters kørsel Nord på ligger feriebyen Øster Hurup by. Der er anlagt cykelsti hele vejen fra Als til Øster Hurup, så familien trygt kan sendes på cykeltur.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.