Forbered jer på at blive forbløffet. Fornøjet. Forundret. Dalstrøget 14 er nemlig opført i 1965, men renoveringen har forvandlet stedet til en flot, moderne ejendom, som jeres familie hurtigt finder sig til rette i. I får 196 kvadratmeter at boltre jer på, og stueetagen byder på opholdsmiljøet med køkken-alrum og stue i åben forbindelse. Et badeværelse og to værelser supplerer, mens førstesalen består af tre værelser, et disponibelt rum og et toilet. Dertil kommer en kælder med et bryggers og et disponibelt rum. Velkommen til Aars.
I flytter til en attraktiv adresse, hvor beliggenheden placerer jer tæt på alle hverdagens behov, hvis I er, som børnefamilier er flest. I kan gå til dagtilbud, indkøb og skole, og det er også indenfor en radius af én kilometer, at I finder busstoppested, lystanlægget og Østermarkhallen. Byen har også både specialbutikker og bibliotek samt svømmehal, og en cykeltur kan tage jer til naturområdet ved Tvebjerg eller ud til Øster Oustrup Plantage.
Tilbage på matriklen venter den ene wow-faktor efter den anden. Gulvene er en af de første bemærkelsesværdige detaljer, I vil lade blikket falde på, som I entrerer hjemmet, der også står med et knivskarpt køkken i flotte, mørke nuancer. Store vinduer og akustikpaneler fuldender rumoplevelsen i hjemmets hjerte, inden I bevæger jer videre mod soveafdelingerne.
Der er både badekar og brus på det klassiske badeværelse, og de to værelser nærved står med faste skabe. I kan her have gæsteværelse og hjemmekontor, hvis I ønsker at samle soverummene på førstesalen, og ellers vil forældrene sikkert også finde glæde ved at indrette egen afdeling i stueplan. På førstesalen kan I tilgå en sydvestvendt altan.
I det hele taget er det nemt at nyde solen på grundens terrasser til flere verdenshjørner, og I får tilmed en skøn have og en funktionel garage.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse