Velkommen til Bydamsvej 6 - som er beliggende i Ravnkilde, der byder på mange gode værdier for hele familien. Du har her muligheden for at erhverve en villa med mulighed for, at sætte dit eget præg og så endda centralt i Ravnkilde. Byen byder på indkøb, idrætsklub, rideskole, børnehave og skole fra 0.-6. klasse - derudover er der et forsamlingshus, som flittigt bliver benyttet af byens foreningsliv. Endvidere er der kort afstand til motorvej E45, hvilket gør denne beliggenhed ekstra attraktiv for pendlere - og så er der kort afstand til byerne Haverslev, Nørager og Arden. De større byer som Hobro og Aars, kan nås på små 20 minutters kørsel.
Der er desuden ikke langt til den smukke Rold skov, så er du til gode cykelture eller blot en gåtur i Nordjyllands skønne natur, har du her en enestående beliggende med særdeles let adgang til Rold Skov, som er Danmarks største sammenhængende skov. Rold Skov er stærkt kuperet, og giver selv den mest erfarende mountainbike-rytter en fantastisk oplevelse med sved på panden. Øst for skoven ligger Madum Sø, hvor der er mulighed for badning og en dejlig spadseretur kan nydes omkring Store Økssø.
Velkommen indenfor i pæn og velholdt villa der fremstår lys og venlig.
Boligen byder velkommen indenfor i en stor entré, hvorfra der er adgang til stort og lyst badeværelse med bruse niche alt sammen lavet i 2019. Fra entre er der adgang til stort og lyst køkken alrum, der står flot med det stilrene køkken. Køkken alrum ligger i åben forbindelse til den dejlige stue der er nem at indrette med både opholdsstue og spisestue - De hyggelige vinduer sørger for, at lyset fint strømmer ind igennem rummet, der er ligeledes udgang til terrasse område. Herudover rummer boligen en utrolig god 1 sal med to store værelser, og et stort soveværelse med udgang til egen terrasse, hvor udsigten over landskabet kan nydes.
Udenomsarealerne er anlagt i en velholdt have og med indkørsel med plads til bilerne Selve haven er udlagt med plæne, bede og træer der indrammer haven på bedste vis. I bunden af haven kan man hygge sig omkring bålstedet.
Vi ses på Bydamsvej 6
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.