Fra fredelig haveidyl til havn og by på ingen tid
Med beliggenhed lige ved den smukke Christiansmindeskov får du her en bolig, hvor natur, by og havn mødes på bedste vis. Fra huset er der blot et smuttur ned ad Kongetrappen eller en tur gennem skoven og Smørdalen, så står du ved lystbådehavnen og den historiske Frederik d. VII’s Kanal. Vælger du i stedet turen ad Fattighusbakken, er du hurtigt i centrum af Løgstør med hyggeligt handelsstrøg, caféer og butikker. Lige overfor ejendommen finder du både park og kirkegård – en grøn, fredfyldt og smuk kulisse, som understreger den rolige atmosfære omkring hjemmet.
Ejendommen fremstår velholdt og hyggelig, og grunden på 356 m² er flot anlagt med farverige blomsterbede, buske og beplantning, der skaber en stemningsfuld ramme omkring huset. Her kan du nyde solen og udelivet på flere måder: i den skønne have med terrasse eller ved den store overdækkede terrasse ved indkørslen, som samtidig kan bruges som carport. Her er altid mulighed for at finde læ og ly – uanset vejret. Derudover er der et godt værksted samt et par redskabsrum, der giver rigelig plads til hobby og opbevaring.
Fra fortrappen træder du ind i en praktisk forgang, der leder videre til den store og lyse stue. Stuen er tilbygget i 1983 og fremstår som et dejligt opholdsrum med store vinduespartier mod haven, der sikrer et fantastisk lysindfald. Herfra er der også udgang til terrassen, så ude- og indeliv smelter sammen i hverdagen.
En trappe i stuen fører dig til 1. salen, som rummer et stort repos, der i dag fungerer som kontor – perfekt for den, der ønsker plads til arbejde eller lektier. Herudover finder du et rummeligt soveværelse med udgang til en vestvendt altan, hvor aftensolen kan nydes i fulde drag. Et ekstra værelse samt et badeværelse fuldender etagen.
Tilbage i stueplan ligger køkkenet, hvor du har alt det nødvendige til den daglige madlavning, en baggang med god funktionalitet samt et gæstetoilet. Boligens samlede boligareal er på 136 m², fordelt på en gennemtænkt planløsning, der passer både til parret eller den lille familie, som ønsker en overskuelig og charmerende bolig med en central, men samtidig rolig beliggenhed.
Mich. Simonsens Vej 4 er et hjem, der byder på både hygge, atmosfære og en beliggenhed, som er svær at overgå – her får du by, natur og godt naboskab.
Økonomien i boligen
Skal vi ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Louise Lund Grynderup
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Vesthimmerland Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret