Sjælfulde træbjælker, loft til kip og et stort, grønt grundareal – dette er blot nogle af de mange lækkerier, landejendommen på Sakstrupvej 120 åbner op for. Den rummelige og charmerende villa i Bjergbys naturskønne omgivelser tæt på Hjørring er helt indflytningsklar og passer perfekt til børnefamilien. Velkommen til!
Med et samlet grundareal på 6596 kvadratmeter er ejendommen på Sakstrupvej en sand oase for børn med krudt i røven og voksne med grønne fingre. Foruden terrassen og den store gårdsplads byder udendørsarealerne på masser af træer, buskadser og beplantning, hvilket skaber gode forudsætninger for et rigt hverdagsliv i det fri.
Selve ejendommen, der er opført helt tilbage i 1893, byder på 187 kvadratmeter, hvilket blandt andet fordeler sig på fire potentielle soveværelser, stue, køkken-alrum og to yderligere disponible rum. Selvom boligen har en del år på bagen, så fremstår den særdeles lys og velholdt, mens de sjælfulde detaljer og den unikke stemning fra slutningen af 1800-tallet er bevaret – se bare på de mange rustikke træbjælker, der pryder hele herligheden fra stueetage til førstesal, samt det charmerende loft til kip.
Den store stue har flotte, lyse trægulve og plads til det obligatoriske sofaarrangement og tv-hjørne, mens alrummet kan prale af en hyggelig brændeovn, der tilfører en dejlig, landlig atmosfære til spiseområdet. Køkkenet med opvaskemaskine indeholder hvide elementer og træoverflader, og i hjemmets bryggers finder I både vaskemaskine, tørretumbler og god skabsplads.
Derudover kan I nyde godt af et stort, velholdt badeværelse med separat bruseniche og jacuzzi, og som børnefamilie er det nemt at fordele jer på de fire soveværelser – tre af dem i stueetagen og det fjerde på den stemningsfulde førstesal. Som rosinen i pølseenden tilbyder boligen en ekstra tilbygning med garage, to disponible, mulighedsrige rum og endnu et badeværelse med separat brus.
Med adresse på Sakstrupvej får I en skøn base ude på landet, samtidig med at I kommer til at bo tæt på byen i Bjergby, der blandt andet byder på et godt foreningsliv. Bjergby Rideklub ligger næsten lige rundt om hjørnet, og der er ikke langt til de nærmeste handlemuligheder, skole og motorvej. Det tager for eksempel kun fem minutter at cykle til Dagli’Brugsen og diverse grønne områder.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.