Velkommen til denne toværelses lejlighed med delevenlig planløsning i hjertet af Vesterbro. Boligen rummer to opholdsrum - ét mod gården og ét mod gaden. Herudover elementkøkken malet i en frisk mintfarve med massiv træbordplade og nyere opvaskemaskine og kølefryseskab. Boligen har originale fyrretræsplankegulve. Herudover aflangt flisebadeværelse med vindue og bruseplads.
Lejligheden er beliggende i en velholdt ejendom fra 1879, der byder på klassisk Vesterbro-charme samt nogle unikke fællesarealer. Ejendommen giver jer nemlig adgang til en fantastisk tagterrasse, hvor I kan nyde både sol og udendørsliv på toppen af Vesterbro. Foruden tagterrassen tæller fællesarealerne et hyggelige fællesrum med køkken samt den skønne gårdhave med legeplads og borde-bænkesæt.
Som prikken over i’et kommer adressen! Abel Cathrines Gade er nemlig en charmende stikvej mellem Vesterbrogade og Halmtorvet, og derfor er I tæt på alle bydelens faciliteter. I den ene retning ligger Vesterbrogades mange butikker og Søerne fredelige atmosfære, og i den modsatte retning ligger Halmtorvet og Københavns madmekka, Kødbyen, der huser et stort udvalg af spisesteder, cocktailbarer og diskoteker. Hovedbanegården og Indre By ligger ligeledes indenfor kort rækkevidde, og med både A-bus og Metro inden for 350 meter har en fantastiske transportmuligheder til resten af København.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.