Stenvinkelsvej er en hyggelig og fredelig gade, som ligger centralt i Helsingør. Det betyder, at I får rolige omgivelser, selvom byens leben folder sig ud ganske kort fra hoveddøren. I nummer 9 byder vi op på 1. sal, hvor lejligheden breder sig ud med 58 veldisponerede kvadratmeter.
Hoveddøren fører ind til entréen, hvor I kan hænge jeres overtøj, inden i træder ind i stuen.. I fornemmer straks den ekstra loftshøjde samt den afslappende atmosfære. Ved siden af stuen finder I soveværelset, som vender ind mod det fredelige gårdmiljø. Både stuen og soveværelset har en god størrelse og der er desuden i soveværelset gjort plads til bruseniche. Endeligt råder lejligheden over et rumligt køkken med fin plads.
Generelt for lejligheden trænger den til en kærlig hånd, hvorefter prisen også er sat. Udbudsprisen er en del under den maximale pris lejligheden må udbydes til, så der er plads til forbedringer efter eget ønske.
Ydermere er der mulighed for at integrere toilet og brus i et, også en væsentlig forbedring og som en del af de andre beboere i foreningen allerede har gjort.
Så alt i alt er her en unik mulighed for en god investering i en sund andelsforening og for at sætte sit eget præg på istandsættelse og udseende.
Adressen kombinerer smuk natur, stemningsfyldte gader og alle byens faciliteter. Der er ganske kort til Reberbaneparkens rolige omgivelser samt Kronborgs grønne naturområder, mens stranden og lystbådehavnen ligeledes er inden for gåafstand. Den indre bys spændende handelsliv starter blot 400 meter fra adressen, hvor I kan gå på opdagelse i de mange butikker og hyggelige caféer, mens Kulturværftet byder på spændende koncert- og kulturoplevelser. Til hverdag kan I glæde jer over de nærliggende dagligvarebutikker, samt de gode transportmuligheder med busstop for enden af gaden samt togstationen indenfor 900 meter, som tager dig til København på bare tre kvarter.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.