Det er langt fra alle boliger, der kan prale med en udsigt over vandets reflekterende lysglimt på den ene side og skovens grønne sceneri på den anden. Men det er præcis, hvad denne skønne lejlighed lige ud til Kalundborg Fjord kan. Udover det eminente vue kan du sætte forventningerne op efter en moderne lejlighed med masser af lys og velindrettede kvadratmeter. Velkommen til Kystvejen 7A.
Den veldrevne andelsforening med det passende navn, Kystens Perle, sørger blandt andet for at opsætte den private badebro, som står til fri afbenyttelse i sommerhalvåret. Beliggenhed excellerer dog også med mindre end 50 meter til Kystskovens maleriske kulisse, hvor de dejlige stisystemer indbyder til friske gåture. Få skridt fra opgangen holder lokalbussen, som kører mod Kalundborg hver halve time.
Hvis du ankommer i bil, kan du trække håndbremsen på den private parkeringsplads, inden du lader den store elevator fragte dig op på første sal, hvor lejligheden udfolder sig i al sin pragt. Det er særligt stuen, der danner blikfang med sin sydvendte altan, hvorfra der er frit udsyn til fjordens livlige skibstrafik med blandt andet færger og lystbåde. I det nydelige køkken er der netop opsat et nyt Liebherr-køle-fryseskab, men det er alligevel den hyggelige spisekrog, der løber med alt opmærksomheden. Og det er ikke så underligt, når nu morgenkaffen kan nydes til det bedårende syn af skovbrynets græssende rådyr. Badeværelset byder på komfortable forhold med gulvvarme og en flisebelagt bruseniche, mens vaske-tørremaskinen fra AEG hurtigt klarer bunken af snavsetøj. Plantegningen fuldendes af to fine værelser.
Kunne du tænke dig at bo i naturskønne omgivelser, hvor der både er plads til børn, ældre og husdyr? Så kontakt os endelig for at høre mere om denne herlige lejlighed.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.