På Grønningen 36 finder du denne lyse og meget indbydende andelsbolig på 2. sal med egen solrig altan, udsigt til grønt fællesareal og en beliggenhed med kort afstand til både uddannelse, indkøb og Haderslev centrum.
Her bliver du en del af en veldreven Andelsboligforening, med i alt 36 beboere. Foreningen har en sund økonomi og nogle gode fælles tiltag, så som fælles vaskeri til fri afbenyttelse for beboere, parkeringspladser, fælles have med mulighed for lån af havemøbler, depotrum til egendele samt et fælles lokale til fri afbenyttelse, hvis du eks. skal afholde møde eller lignende.
Andelsboligen rummer 66 veludnyttede kvadratmeter og er indrettet med fin entré, med god opbevaringsplads til overtøjet. Herfra adgang til alle lejlighedens rum og værelser. Fint indrettet køkken med gode skabe. Stue med skønt lysindfald fra stort tagvindue i lille karnap og plads til sofaarrangement. Der er separat spisestue med udgang til altan. Lejligheden er endvidere indrettet med nyere badeværelse med hvide fliser, hvidt inventar og bruseniche.
Tilhørende andelsboligen får du egen privat parkeringsplads, eget kælderrum til henstilling af div. og adgang til alle fællesfaciliterne.
Lyder det som noget for dig, så bestil en fremvisning og oplev andelsboligens mange fordele.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.