Hvis du gerne vil bo tæt på alting og virkelig mærke byens puls, så er denne andelslejlighed på Viborgvej 27 i Aarhus sandsynligvis noget for dig. Du overtager en lys og velindrettet lejlighed, hvor du har egen indgang til lejligheden. Velkommen til.
Dit kommende hjem ligger i hjertet af Aarhus med Den Gamle By og Botanisk Have som nærmeste naboer. Der er ikke langt til flere af byens uddannelsessteder såsom Aarhus BSS, Universitetet og VIA University College i CeresByen, mens du kun har få minutters gang til Vesterbro Torv med flere butikker. Nyd også nærheden til flere herlige kulturinstitutioner, fristende spisesteder og specialforretninger, ligesom du kan fornøje dig i weekenderne med det brede udvalg af barer og cafeer, som byen også gemmer på.
Lejligheden befinder sig i det nederste plan af en nydelig, rød og klassisk ejendom med hvide vinduesrammer og døre. Fra gadeplan træder du direkte ind i din dagligstue, hvor du bliver mødt af et behageligt lysindfald, der gennemstrømmer hjemmet på fineste vis. Stuen er indretningsvenlig og kan både arrangeres med sofa, en studieplads og et spisebord. Ved siden af finder du det tosidede og velindrettede køkken med hvide elementer og gode opbevaringsløsninger, ligesom du herfra har gennemgang til både sove- og skabsplads. Her kan du udnytte pladsen bedst muligt med hylder nær loftet og andre smarte løsninger.
Fra sovepladsen føres du til en mellemgang med adgang til badeværelset m. separat brus og trappe ud til den charmerende gårdhave med græsplæne, hvor du kan tilbringe de lune dage med studiebøgerne på et tæppe.
Lyder det som dit næste hjem? Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.