Nybolig byder velkommen til denne indbydende andelsbolig på 110 kvm med en central beliggenhed i Tårs. Her er kort afstand til indkøbsmuligheder, adgang til offentlig transport, grønne områder, børnehave, skole og idrætsfaciliteter.
Boligen er opført i røde sten og fremstår oprindelig, men i god stand og flot vedligeholdt. Boligkvadratmeterne fordeler sig over en entré, tre gode og rummelige værelser, et bryggers med vask og vaskefaciliteter, et lyst badeværelse med bruseniche, et stort køkken/alrum, hvor man, via en flot fransk dobbeltdør, bliver ledt ind i en skøn stue. I stuen er der et flot lysindfald fra en karnap, som giver stuen lys og liv.
Køkkenet har hvide elementer og monteret i en hestesko op af en halvvæg, som delvist adskiller køkken og spiseplads, men som samtidig åbner op for samtaler hen over madlavningen. Fra køkken/alrummet er der direkte udgang til en hyggelig fliseterrasse og den velholdte have.
På grunden er der også opført en carport, hvor bilen kan parkeres i tørvejr og i sammenhæng med carporten er der et anvendeligt skur til opbevaring af f.eks. haveredskaber.
Der er indlagt bredbånd i boligen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her