Området omkring Frederiksberg Allé er spækket med herskabslejligheder, der prismæssigt ikke er til at komme i nærheden af - ikke normalt, i hvert fald, for i en hjørnelejlighed på Paludan Müllers Vej 1 slår vi dørene op for et vaskeægte håndværkertilbud.
Sjældent finder man en lejlighed med så meget potentiale som denne. De 189 m2 beder om kærlighed, men kvitterer til gengæld med unikke detaljer som stuklofter, franske døre, parket- og plankegulve, der med en slibemaskine snart står som sprit nye. Planløsningen spænder over to stuer en suite, fem værelser, køkken, bad, WC og entré, og passer det ikke lige ind i planerne, er der råd for at rykke lidt rundt. Køkkenet skal nemlig have den helt store tur, så hvorfor ikke bytte om på det og det ene værelse, så et sammenhængende køkkenalrum bliver en realitet?
Særligt stuemiljøerne taler sit tydelige sprog om et lysindfald, der ikke træder tilbage for noget, for de smukke frederiksbergvinduer omfavner både hjørnebeliggenhed på kanten af Frederiksberg Allé og karnap for den fulde udnyttelse af solstrålerne.
Det handler om at tage de kreative briller på og se mulighederne, men lidt maling gør underværker, og hurtigt bliver den grimme ælling forvandlet til byens smukkeste svane.
Frederiksberg - byen i byen - har alle dage været eftertragtet for alle, der drømmer om en central adresse i en kommune med styr på sagerne. Overalt oser gaderne af stemning, og særligt Frederiksberg Allé er et pragteksemplar på, hvordan en gade bliver et lille kunststykke. Fra hoveddøren er man bare 150 meter til et stop på Metro Cityringen, og drejer man mod øst når man hurtigt Vesterbrogade og endnu hurtigere kvarterets mange restauranter, cafeer vinbarer og småbutikker. Her er ikke mere end en kort gåtur på under 10 min. til Frederiksberg Have og Søerne, der ligger som grønne åndehuller i byen, og området byder naturligvis også på gode skoler og daginstitutioner til de yngste.
Ejendommen er opdelt i ideelle anparter og kan ikke belånes - ring ved spørgsmål.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.