På Grundtvigsvej 5 udbyder vi nu en ganske særlig lejlighed – en 125 kvadratmeter, stor bybolig, der uden tvivl vil imponere allerede ved første øjekast. Her går alle detaljer nemlig op i en højere enhed, og I skal praktisk talt ikke indgå nogen kompromiser.
Lejligheden ligger øverst i ejendommen på 4. sal, og heroppe venter et eminent lysindfald såvel som en betagende udsigt over Frederiksberg C. Den spændende og funktionelle planløsning bidrager med kant og charme til hele hjemmet, og I kan samtidig glæde jer over, at alt interiør står snorlige – dertil kommer selvfølgelig klassiske detaljer såsom pejs, gulv i mosaikparket samt elegante stuklofter.
I møder først og fremmest en rummelig entré med indbygget skabsplads, og køkkenet ligger i åben forbindelse, hvilket skaber en følelse af køkken-alrum. Køkkenet har et moderne, industrielt udtryk og byder naturligvis på alt i hårde hvidevarer, og der er god plads til en spiseafdeling i forlængelse. Stuen har en virkelig god størrelse, og mens pejsen bidrager med hygge, byder rummets udformning på en naturlig opdeling af stuen og spisestuen. Og ja, det er naturligvis også herfra, der er udgang til den sydvestvendte altan, som skal opleves med egne øjne. Lejligheden råder ligeledes over to store værelser, og afslutningsvis venter et moderne badeværelse med bl.a. væghængt toilet, opbevaringsplads til toiletartikler og en stor, glasafskærmet bruseniche.
Ejerforeningen byder en stor, indhegnet fælleshave, og her er der selvfølgelig god plads til både store og små beboere. I kan samtidig se frem til en helt unik beliggenhed, der er både rolig og central på en og samme tid. På vejen er der nemlig minimal trafik, og beliggenheden sikrer en hverdag i kort gåafstand fra Gl. Kongevej, Frederiksberg Alle, Falkoner Alle og Vesterbrogade. Det samme gælder Landbohøjskolens Have, Frederiksberg Have og den gode offentlige transport med både busser og metro.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.