Er du også betaget af den voksende tendens "tiny living", og er du på udkig efter Frederiksbergs hyggeligste sololejlighed, som byder på charmerende detaljer og kreative indspark? Ja, så er der med garanti tale om et perfekt boligmatch mellem dig og denne indflytningsklare sag på Harsdorffsvej 4A, som ligge helt fantastisk på Frederiksberg; tæt på metroen ved Forum St. samt i gåafstand til både Landbohøjskolens Have og Søerne!
Lejligheden ligger i ejendommens stueetage, men breder sig også over sit eget private kælderareal, der breder sig over et godt areal og alt i alt bringer lejligheden op på 45 tinglyste kvadratmeter. Man tilgår kælderen via trappestigen og bevæger sig ned i et tørt, lækkert og lyst miljø, som byder på velanlagte gulve i et lyst design. Hernede er der fin plads at indrette sig på, og du kan eksempelvis etablere et hyggeligt hjemmekontor eller prioritere en masse god opbevaringsplads.
Lejligheden, som befinder sig i stueplan, er en fin klassisk etværelses på 33 kvadratmeter, som er udnyttet til fulde. Via entréen er der til den ene side adgang til et rigtig flot badeværelse af god størrelse med terrazzogulv, vindue til udluftning og en god separat bruseplads, mens du på den anden side af entréen kan tilgå det store, åbne køkken-alrum, som har masser af charme at byde på. Køkkenet er opført i et helt enkelt og stilrent look med hvide skabe og overskabe og fin arbejdsplads at lave mad på. Der er også mulighed for at få plads til en lille spisekrog, mens stuen har kvadratmeter nok til den store, bløde sofa lige i det solrige hjørne under det vestvendte vinduesparti.
Fra lejligheden tager det ikke mere end et par minutter at nå hen til Landbohøjskolens Have, som er én af Frederiksbergs smukkeste grønne oaser, når det gælder gåture og afslapning i det fri. Søerne er også tæt på, mens Forum St. og Gl. Kongevej står til rådighed, når det gælder transport og shopping!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.