En smuk, arkitektonisk ejendom fra 1929 på Vodroffsvej 2A, danner rammerne om jeres nye hjem, hvor de mange nævneværdige kvaliteter står i kø! Hele lejligheden er orienteret væk fra vejen.
Der er tale om en vidunderlig og kæmpestor stuelejlighed på intet mindre end 176 kvadratmeter, som både præsenterer jer for herskabelige detaljer, et berigende lysindfald og mange moderne og lækre løsninger, så I bare kan flytte ind med det samme uden at skulle finde værktøjskassen frem eller hyre håndværkere først.
Sildebensparket, velholdte lyse trægulve, masser af vinduespartier og hele tre skønne stuer i forlængelse af hinanden er blot et udsnit af de kvaliteter, I har i vente på adressen. Stuerne kan indrettes på et væld af måder, så I både kan opfylde drømmen om store familiesammenkomster og rendyrket hverdagshygge med sofaafdeling, hjemmebibliotek eller kontor.
I modsatte ende af lejligheden møder I tre hyggelige soveværelser i forbindelse med gangen, som er udstyret med god skabsplads. Herfra er der videre adgang til et virkelig skønt køkken med lyse, tidløse materialer. Endvidere rummer lejligheden både gæstetoilet og et stort, klassisk badeværelse med et flot badekar!
Ja, lejligheden er både rummelig og har mange spændende detaljer, som gør den unik med masser af personlighed – og så kan den blive jeres nye hjem med plads nok til hele familien. Store såvel som små vil også elske den enestående detalje, at I via stuen frit kan bevæge jer ud i den grønne have, som er anlagt foran lejligheden. En unik fornemmelse af at bo i et lækkert "rækkehus" med havestykke, hvor hindbærbuskene blomstrer, og ungerne kan lege med naboerne.
Her har du en enestående mulighed for at flytte ind i en af de historiske bygninger; "Strygejernet", som er en fredet Kay Fisker-bygning fra 1929.
Ren idyl. Og så bor I tilmed lige ved Sankt Jørgens Sø og Gammel Kongevej, hvor I for alvor mærker stemningen fra alt det bedste Frederiksberg har at byde på.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.