Fransk elegance møder nordisk fuldblodskvalitet, selvfølgelig tilsat et strejf af luksus i form af den unikke beliggenhed med frit panoramakig ned ad Vodroffsvej. Her på den eksklusive adresse Norsvej 1, der er lokaliseret lige på bygrænsen mellem det gamle Frederiksberg og Indre By.
Søerne breder sig få skridt fra hoveddøren som jeres nye baghave, hvor mange folk hver dag nyder at slentre eller løbe i det fri. Samtidig byder nærområdet på alt indenfor gastronomi og caféliv, et bredt udsnit af dagligvarebutikker og naturligvis de bedste transportmuligheder med både bus, tog og metro, der alt sammen kan nås til fods. Nyd dagen på Planetariet, i teateret eller i en af byens grønne parker, som er en del af jeres nye nabolag. Er I mere til shopping, så venter der jer flere butikker i kvarteret, og I er kun en kort cykeltur fra indre by.
Den smukke lejlighed placerer sig i hjørnet af palæejendommens historiske kompleks. Her fordeler de 89 boligkvadratmeter sig over et smukt og gennemført renoveret indre, hvor der er tænkt over hver en lillebitte detalje. Her er alt moderniseret og istandsat efter alle kunstens regler, og resultatet er et på alle måder stilsikkert hjem med et klassisk, minimalistisk og karakterfuldt udtryk.
Gennemgående plankegulve af egetræ beklæder samtlige værelser og fællesrum, der tæller to store soveværelser, hvor denne ene er med et smukt hjørne lys og det helt fantastisk køkken-alrum i åben forening med opholdsstuens luftige miljø. Hvert rum fremtræder lyst og indbydende med flere gode zoner samt et par store vinduespartier, der byder sollys såvel som udsigt indenfor. Fra køkken/alrummet er der udgang til en stor altan, hvor aftensolens stråler kan nydes. Badeværelset er indrettet med vaskesøjle og et lækkert glasafskærmet brusemiljø. Designet er smukt og tidløst.
Disse kvaliteter, og meget, meget mere, venter på jer i gåafstand fra metro, Søerne, caféliv og city i en flot renoveret ejendom fra 2015. Derudover kan du erhverve dig egen privat p-plads lige ude foran døren.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.