Med adresse på Ane Katrines Vej 24 får I den perfekte kombination af, hvad byen har at byde på – I bor nemlig på grænsen mellem det hyggelige leben på Frederiksberg og det livlige gadebillede på Nørrebro. Lige her venter jer en rummelig lejlighed med bl.a. et stort køkkenalrum, og boligen prydes af trægulve, stuklofter og et sublimt lysindfald, hvilket tilfører en helt særlige charme.
I møder først og fremmest den gedigne murstensejendom, som har prydet adressen siden 1932, og lejligheden ligger oppe på 2. sal, hvor hoveddøren byder indenfor i den 69 kvadratmeter store lejlighed. I hjemmets centrum ligger en praktisk entré med mulighed for opbevaring, og mod vest finder I det store og hyggelige køkkenalrum, der fungerer som boligens omdrejningspunkt.
Det moderne, stilrene køkken byder på god bord- og skabsplads såvel som alt i hårde hvidevarer, og indretningsmulighederne i resten af rummet er super gode. Det samme gør sig selvfølgelig gældende i stuen ved siden af, og den giver direkte udgang til lejlighedens altan; den har en god og møblerbar størrelse, er østvendt og har udsigt over ejendommens hyggelige gårdmiljø, som alle beboere har brugsret til. Afslutningsvis byder planløsningen på et regulært soveværelse og et moderne badeværelse med bl.a. vaskesøjle og separat brus.
Lejligheden er placeret på rolige og hyggelige Ane Katrines Vej på Frederiksberg – lige på grænsen til Nørrebro, hvilket giver nem adgang til alt, hvad de to bydele har at tilbyde. Nærområdet huser gode indkøbsmuligheder, offentlig transport, cafeer og restauranter, og der er heller ikke andet end 1,5 kilometer til Frederiksberg Centret, Falkoner Alle og CBS. Indre By befinder sig naturligvis kun 2 kilometer fra hoveddøren, og resten af byens brokvarterer ligger også i cykelafstand.
Ja, alt dette kan nu blive en del af din nye hverdag. Vil du opleve lejligheden med egne øjne?
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.