Gør dig klar til at blive blændet af Rådmands Steins Allé 25, 1, th - og det næsten i bogstavelig forstand, for en så lys lejlighed, hvor solen når ind i selv de dybeste afkroge, ser man sjældent magen til. Så snart nøglerne er overdraget begynder eventyret med at stifte familie, for med tre regulære værelser og en rummelig stue med altan er der intet problem med at passe familien på fire ind bag murene!
Kom med indenfor på 96 gode kvadratmeter, hvor trægulvene i alle rum fanger solens stråler. Dette gennemgående lysindfald er endda på trods af, at lejlighedens rum er godt opdelte i deres respektable zoner, så der skabes en rummelig entré, stor stue, tre værelser, køkken, badeværelse og en lille mellemgang. Hele indretningen byder sig som en indflytningsklar helhed, der med tiden kan tage form efter jeres personlige smag: selvom køkkenet er ganske nydeligt og tidløst, vil det sagtens kunne gøre mere moderne, ja, ligefrem flyttes, hvis køkkenet og det store værelse bytter plads!
Men indtil da er lejligheden mere end godt indrettet. Stuens volumen er god for både spisebord, sofa og dekorative elementer, og det store vinduesparti mod det grønne fællesområde giver et smukt vue, som måske nydes allerbedst fra den fine altan. Samme udsigt er der fra det store værelse, der ligger for sig selv, mens de to resterende værelser deler væg og vender nordover mod K.B.s boldbaner, hvor det ene endda har fransk altan. Sidst men ikke mindst er der et flot badeværelse med grå fliser og separat brus, som giver en komplet følelse af velvære.
Lejligheden ligger på Rådmands Steins Allé parallelt med Roskildevej og tæt ved flere stop på F-linjen. Inden for 200 meters radius er der flere velassorterede supermarkeder, skoler, daginstitutioner og ikke mindst idræt, der virkelig er en fast cementeret del af nabolaget.
Start jeres nye kapitel med det samme og kontakt os for en fremvisning!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.