BOLIG
Velkommen til Classensgaards gamle portnerbolig - en helt unik lejlighed med egen indgang og en charme, der afspejler autentiske detaljer og istandsatte elementer. Lejlighedens 103 kvadratmeter er som skabt til jer, der som pladskrævende købere holder af at entertaine i de store stuer og spisekøkkenets rammer og derudover får to værelser, entré, gangareal og badeværelse.
Lejligheden er fuld af flotte kig gennem de franske døre, som er med til at skabe en sammenhæng rummene imellem. Både stuer og køkken ligger en suite og har store, buede vinduespartier, over tre meter til loftet og stuklofter, som indrammer lokalerne. Her er desuden klassiske plankegulve, som i et par af rummene er malet hvide for et lysere udtryk.
Og mens lejligheden er et gennemgående billede på klassisk charme, er den løbende restaureret med respekt for originalitet, kvalitet og indretning, så stilen stadig er en gennemgående rød tråd. Køkkenet er således tidløst indrettet med masser af skabs- og skuffeplads, mens badeværelset præsenterer sig nyt og lækkert med separat brus og vaskesøjle. Desuden er der de to gode værelser; det ene oplagt som forældresoveværelse og det andet med potentiale som hjemmekontor, børneværelse eller walk-in til den store garderobe.
EJENDOM
Classensgaard fra 1909 er en velkendt ejendom i byen, der med flere tårne og et klokketårn med ur fremstår som en af Østerbros mest markante bygninger. Selve ejendommen er godt trukket tilbage fra vejen med hjælp fra grønne planter og cykelparkering i en form for cul-de-sac, så man i stuelejligheden her kommer til at bo ganske ugeneret. Beboere har desuden brugsret til et af Østerbros absolut bedste gårdmiljøer, der både har legeplads, grillareal og grønne områder. Der hører kælderrum til lejligheden.
OMRÅDE
Classensgade ligger på kanten til Østerbros mondæne ambassadekvarter og er en af de mest populære i Københavns roligste brokvarter. Flere forretninger i gadeplan er med til at gøre området dynamisk og attraktivt med bl.a. gourmetbagerier, kreative tilbud og nytænkende spisesteder, så I bliver en del af et traditionelt nabolag, som på samme tid er i udvikling. Langs Østerbrogade er der endnu flere farvestrålende butiksfacader for ikke at tale om offentlig transport, der ikke bare begrænser sig til busser men også har Metro ved Trianglen og Fælledparken. Området er desuden utroligt familievenligt med velrenommerede skoler og daginstitutioner lige rundt om hjørnet.
Kontakt os i dag for en fremvisning!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.